Testamente og arv

Få en gratis og uforpligtende snak

Testamente og arveret

Vore advokater kan hjælpe med testamente, arv, bodeling og andre  arvesager

Familieret

Testamente og arv

De 3 arveklasser:

Udgangspunktet ved fordeling af arven afhænger meget af hvilke arvinger, som den afdøde efterlader sig. 

Slægtninges arveret er opdelt i 3 arveklasser:

Første arveklasse: Denne arveklasse består af afdødes ægtefælle, børn, børnebørn, oldebørn osv. Det er inden for denne arveklasse, at arven fordeles i første omgang. Hvis der er arvinger, som befinder sig i første arveklasse, bliver der derfor ikke fordelt arv til arvinger i anden eller tredje arveklasse. 

Anden arveklasse: Hvis der ikke er nogen arvinger i første arveklasse, skal arven i stedet for fordeles mellem arvingerne i anden arveklasse. Denne består af afdødes forældre, forældrenes søskende og niecer og nevøer. 

Tredje arveklasse: Tredje arveklasse består af bedsteforældre og deres søskende. Hvis de ikke er i live, kan arven ikke automatisk tildeles fætre og kusiner. Det er i stedet for staten, som modtager arven. 

Tvangsarv

Hvis du er gift og har børn, har du ikke ”fuld råderet” over arven efter dig. Ægtefæller og børn er nemlig det, der kaldes for tvangsarvinger. Tvangsarven udgør 25% af arven efter dig. Dette betyder, at du ikke kan bestemme, at 100% af din arv skal gå til Kattens Værn, da du kun har adgang til at testere over 75%, af det der falder i arv, når du dør.  

Tvangsarven fordeles mellem tvangsarvingerne. Det vil sige, at tvangsarven på ¼ skal fordeles lige mellem børn og ægtefælle med 1/8 til ægtefællen og 1/8 til børnene. 

Uskiftet bo

Du kan som længstlevende sidde i uskiftet bo, efter at din ægtefælle er afgået ved døden. Dette betyder, at du får råderet over både din og længstlevendes del af boet, og du behøver derfor ikke at foretage en deling af dødsboet straks eller i levende live. Dette betyder endvidere, at arven efter førstafdøde ægtefælle ikke skal deles mellem eventuelle børn med det samme. Arven til børnene skal først deles, nå den længstlevende ægtefælle beslutter sig for at dele boet, eller hvis længstlevende dør. 

Et uskiftet bo er kun relevant for ægtefæller, idet der ikke består det samme formuefællesskab mellem ugifte samlevende. 

Det er endvidere kun relevant at sidde i uskiftet bo, hvis I har børn (særbørn eller fælles børn), da det kun er ægtefællen og børnene, som er tvangsarvinger. Hvis der ikke er nogle børn, er det derfor som udgangspunkt alene længstlevende ægtefælle, som skal arve efter førstafdøde ægtefælle. 

Selvom du vælger at sidde i uskiftet bo, betyder dette ikke, at børnene overhovedet ikke arver. De arver bare først, når du afgår ved døden. Dette betyder endvidere, at du ikke må misbruge midler i det uskiftede bo, da der fortsat skal være efterladt en arv til børnene.

Arveafkald

Hvis du afgiver et arveafkald, giver du afkald på den arv, som som er berettideget til. Du kan give afkald på forventet eller allerede falden arv mod eller uden betaling.
Hvis arven allerede er udredt, kan du ikke efterfølgende give afkald på arven.

Der kan være mange grunde til, at man vælger at give afkald på arv. Nogle af de mest almindelige grunde er:

  • Arvingen er i gæld (insolvent) og ved, at hans/hendes kreditorer vil gøre krav på arven,
  • Arvingen ønsker af personlige grunde ikke at modtage arven,
  • Arvingen ønsker at modtage arv, men ønsker ikke at deltage i skiftet, og meddeler derfor arveafkald mod betaling,

Hvis du giver afkald på arven mod betaling, skal du være opmærksom på, at der skal betales afgift af det vederlag, du får i forbindelse med arveafkaldet.

Hvis du ønsker at give afkald på arven, mens arvelader er i live, skal arveafkaldet gives direkte til arveladeren. Hvis du først finder ud af, at du ikke ønsker at modtage arv efter at arvelader er død, skal arveafkaldet givet til skifteretten.

Ugifte samlevende

Hvis I ikke er gift og vælger at gå fra hinanden, får begge det samme med, som I bragte ind i forholdet, samt alt hvad I har optjent i løbet af forholdet. Der består derfor ikke det samme formuefællesskab, som hvis i havde været gift.

Nogle af de ting, som I har købt i løbet af forholdet, kan I være købt med fælles midler. Disse genstande vil derfor – som udgangspunkt – være ejet af jer begge i sameje. 

Er I uenige om et aktiv er ejet i sameje, kan dette spørgsmål indbringes for retten, således at en dommer tager stilling til spørgsmålet. 

Ugifte samlevende har heller ikke krav på at sidde i uskiftet bo, da der ikke består det samme formuefællesskab som mellem ægtefæller.

Ugifte samlevende arver heller ikke automatisk efter hinanden, og det er derfor nødvendigt at oprette et testamente, hvis I ønsker at begunstige hinanden. Sådan et samlevertestamente bortfalder naturligvis, hvis I ophæver samlivet. 

Arveafgift/boafgift

Boafgiften hed tidligere arveafgift, og en afgift, som boet skal betale til staten. Boafgiften afhænger af, hvor stort boet er opgjort til, og hvem der skal arve.

De 3 afgiftsklasser: 

  1. Boet betaler ikke boafgift, af den arv der tilfalder ægtefællen eller den registrerede partner
  2. Boet skal betale 15 % i boafgift, for arv der overstiger kr. 308.800, og tilfalder den nærmeste familie (forældre, børn o.lign).
  3. Boet skal betale 36,25% i boafgift til alle andre, som ikke hører under kategori 1 eller 2.