Vore advokater kan hjælpe med ægtepagt og med valg af formueordning i forbindelse med særeje
Ægtepagt og særeje:
For at kunne oprette en ægtepagt, er det en forudsætning, at I enten er gift, eller at ægtepagten bliver oprettet i forbindelse med et forestående ægteskab.
For at en ægtepagt er gyldig, skal I begge underskrive ægtepagten og få den tinglyst i personbogen. Tinglysningsafgiften udgør kr. 1.750,00.
Der findes så mange former for særeje, at det næsten kun er fantasien, som sætter grænser. I skal dog vælge imellem de 3 ”hovedformer” for særeje som er:
Fuldstændigt særeje betyder, at jeres særeje er særeje ved både skilsmisse og død.
Skilsmissesæreje er kun særeje ved skilsmisse og skal derfor indgå i delingsformuen ved død. Hvis man ønsker, at noget skal tilhøre en, som ens skilsmissesæreje, betyder dette, at aktivet/aktiverne ikke skal indgå i bodelingen ved skilsmisse, men skal indgå i bodelingen ved dødsfald.
Kombinationssæreje er det advokater og jurister i daglig tale kalder ”det ægtefællebegunstigende særeje”. Ved kombinationssæreje har begge ægtefællers fuldstændige særeje ved skilsmisse, men ved død skal (typisk) førstafdødes andel indgå i formuedelingen og længstlevendes andel forbliver længstlevendes særeje.
Dette betyder, at den længstlevende ægtefælle bliver sikret mest muligt ved dødsfald.
Særeje kan også opstå, hvis tredjemand (eksempelvis en af jeres forældre) har bestemt, at den arv vedkommende efterlader eller den gave, som de giver til en af jer, skal være modtagerens særeje.
Ovenstående kan dog ophæves, således at særejet i stedet for skal indgå i fællesformuen. Kontakt os for rådgivning herom.
Du har også selv mulighed for at lade arven efter dig, gå til en eller flere arvinger som deres særeje.